Søg på bloggen

mandag, november 26, 2012

Movies I've watched lately

Photobucket

Twilight: Breaking Dawn Part 2 - jeg er blevet fuldstændig fanget af dette overnaturlige eventyr, hvor vampyrer og varulve er mere tiltrækkende end mennesker. Jeg så først den første Twilight film for et par måneder siden sammen med min mor, hvor vi begge blev dybt fascineret og slugte det rådt. Min mor ringede dagen efter og sagde hun havde købt alle de andre film hæhæhæ. Forventninger var derfor skruet højt oppe til den sidste film, og de blev i den grad indfriet. Der er ikke så meget andet at sige end: SE DEN.  

Photobucket

Avatar - Filmen er ikke meget mere end et par år gammel, men jeg har allerede set den et utal af gange. Det er nok en af de flotteste film, jeg nogensinde har set med så fine effekter, billeder, musik og ikke mindst historie. Jeg tror, jeg græd hele filmen igennem første gang jeg så den - og det gør jeg næsten stadig hæhæh. Man kan ikke lade vær med at leve sig ind i filmen og håbe en lille smule på at det kunne ske i virkeligheden. Jeg tror da, at alle ville være en avatar, da de havde set den film ;-)

Photobucket

Babel - Brad Pitt & Cate Blanchett overfor hinanden er jo altid godt. Især Brad Pitt. Og især i denne her film som byder på tre vidt forskellige historier, der så alligevel har en del med hinanden at gøre. Det er en enormt rørende (og så er det vidst en sikker vinder hos mig) og stærk film, hvor man sidder med alle følelserne udenpå skjorten under hele filmen, og håber at alle historier ender godt.
Photobucket

The Hunger Games - Jeg nåede desværre aldrig at se filmen i biografen, så jeg har virkelig været spændt på endelig at se den. Desværre levede den overhovedet ikke op til mine forventninger - og jeg var især skuffet over slutningen. Måske havde jeg bare svært ved at forholde mig helt til den verden, som de levede i, da det for mig overhovedet ikke gav mening, at man ville leve på sådan en gladiatormåde i fremtiden, hvor der overhovedet ikke var andre end 'fangerne' som syntes, at det var forfærdeligt. Måske jeg bare skulle ha' læst bøgerne først? 

Photobucket

Prometheus - Jeg var inde og se Prometheus med min far da den var i biografen, men A havde ikke set den endnu, og jeg havde bestemt intet imod at se den igen. Normalt bliver jeg altid hurtigt skuffet over disse typer science-fiction film, da de altid skal laves på sådan overdrevet unaturlig måde, hvor det bare ikke kan blive sci-fi nok. Men her blev jeg ikke skuffet, og jeg synes både Noomi Rapace (Lisbeth Salander) og Charlize Theron spiller virkelig godt, samtidig med filmen holder niveauet under hele filmen. Og så er den ikke mindst skide uhyggeligt ;-)

Photobucket

The Descendants - Denne her film havde jeg også glædet mig virkelig meget til at se, da jeg heller ikke nåede i biografen, mens den var fremme. Det må jeg simpelthen blive bedre til. George Clooney er nok en af de mest talentfulde (og flotte hø hø) skuespillere, og han beviser det bare endnu en gang. Umiddelbart virker det som en ret melankolsk film, da den handler om livet i en lille familie, hvor moderen er kommet ud for en ulykke og nu ligger i koma. Samtidig finder Clooney ud af, at hans kone har været ham utro, og står nu med en masse spørgsmål, han aldrig kan få svar på. Filmen udvikler sig i stedet til en mere rørende, humoristisk film, som rammer fuldstændig plet hos mig.

5 kommentarer:

Laura sagde ...

Åh, Babel. Nu er det så lang tid siden jeg har set den, men husker det som en fantastisk film. :)

Maja sagde ...

Jeg tror du har misforstået Hunger Games. Alle synes at 'dødsspillet' er forfærdeligt undtagen borgerne i Distrik 1 (som ikke selv skal deltage i det.)
Men ja, måske du skulle ha' læst bøgerne først ;)

Melanie D. sagde ...

@Laura: Den er intet mindre end fantastisk, jeg har vidst også set den et par gange nu :-)

@Maja: Det tror jeg bestemt også, jeg burde gøre ;-) jeg forstår dog godt at det kun er Distrikt 1, som ikke synes det er forfærdeligt, men jeg synes stadig det virkede så mærkeligt, at selv de medarbejdere, som stod sad og styrede spillet havde så stor nydelse. Specielt hende den ene medarbejder, virkede så tilfreds over at hun lige havde designet en 'panter', som skulle slå rigtige mennesker ihjel. Måske det bare var mig, men hvis man ikke har læst bøgerne, synes jeg nogle af tingene virkede for urealistiske..

Julie sagde ...

Breaking Dawn Part 2 er fuldstændig fantastisk - jeg er selv helt opslugt af det univers. Og hvis du ikke har læst bøgerne burde du virkelig gøre dig selv den tjeneste; det vil du ikke fortryde (: Bøgerne er endnu bedre end filmene!

Melanie D. sagde ...

Jeg ønsker mig dem også i julegave, har kun hørt positive ting om bøgerne, så kan ikke vente med at få dem læst! Og tak for tippet :-)

linkwithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...