Søg på bloggen

fredag, maj 04, 2012

Lejlighed

Photobucket

Jeg har efterhånden fået nogle spørgsmål angående min lejlighed, og en sød læser gjorde mig opmærksom på, at jeg stadig manglede at svare på dem - så nu var det vidst på tide. Høhø.
Jeg har jo faktisk allerede boet her i over et år, og bor her alene. Mig og min kæreste er ikke flyttet sammen endnu, men han tilbringer dog ret meget af sin tid herhjemme ;-)

De fleste spørgsmål, jeg har fået angående min lejlighed er nok, hvordan jeg har fået fat i den, samt hvilken type lejlighed det er. Min lejlighed er faktisk en del af en andelsbolig, men jeg bor her kun til leje. Landet ligger sådan, at jeg bor her til leje hos en af min mors kollegaer, som er flyttet sammen med sin kæreste men ikke har haft mulighed for at sælge sin lejlighed i øjeblikket. Derfor har hun valgt at udleje den i en pt ubegrænset periode, indtil det kan betale sig for hende at sætte lejligheden til salg. Vi har dog begge 3 måneders opsigelse, så jeg ryger ikke bare på gaden én dag ;-)

Da jeg stadig boede hjemme var jeg skrevet op til nogle forskellige lejeboliger, men enten var de for små (havde måske også lidt for høje krav i starten hæhæhæ) eller også stod jeg som nr 50 i kø for at takke ja. Derfor var jeg lykkelig da min mor fortalte, at hendes kollega (som kun er 2-3 år ældre end mig, og som jeg faktisk har gået på samme folkeskole med) var interesset i at leje sin lejlighed ud til mig.

Selvom det er en meget lille 2-værelses lejlighed jeg bor i (48 kvm inkl. 2 altaner) er jeg meget glad for den. Mit lille slot ligger selvfølgelig på Amager (er en rigtig amar' pige) - lige ud til amagerbrogade samt tæt på metroen. Lågsus. Jeg vil selvfølgelig gerne flytte ind i noget større på et tidspunkt, men jeg har ikke pt råd til at investere i en andels/ejerbolig selv, og har også mere i tankerne, at det nok først skal ske, når mig og min kæreste flytter sammen. I mellem tiden nyder jeg bare mit lille slot :-)

En gang i mellem kigger jeg selv efter andre lejeboliger (oftest inde på boligportal.dk eller boligbasen.dk), for at se om der skulle være et andet alternativ i samme prisklasse til min lejlighed. Nogle gange kan man altså godt få et mindre flip over sine få kvm. Desværre er det virkelig svært at få fingrene i en lejebolig (hvis den skal være ledig i +2 år) og jeg er ikke rigtig interesseret i at flytte, hvis jeg ved på forhånd, hvornår jeg skal forlade hytten igen, samt at huslejen oftest aldrig ville blive billigere end her. Så jeg må nok erkende, at jeg alligevel har været ret heldig med min lejlighed, selvom det ikke er verdens største. Til gengæld er det, det hyggeligste lille slot og jeg nyder virkelig at ha' mit helt sted, hvor jeg kan invitere mine dejlige veninder til middag og drinks i tider og utider.

Jeg håber I har fået de svar, I var interesseret i, selvom jeg er ked af, at jeg ikke har nogle gode råd til at få fat i en lejebolig. Til gengæld håber jeg, at jeg kan inspirere andre til at kaste sig ud i at flytte - selvom man måske ikke får tilbudt et palads i første omgang (som jeg synes ALLE mine veninder har). Vi skal allesammen starte et sted og jeg kan love jer for, at I blir glad for at ha' jeres eget sted!

Ingen kommentarer:

linkwithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...